Daiwa Saltiga SK-jig 140g orange guld
Daiwa Saltiga SK-jig 140g orange guld er restbestilt og sendes, så snart den er på lager igen.
Daiwa Saltiga SK Jig er en alsidig og ekstremt effektiv jig udviklet efter japansk jiggingdesign. Dette er en af vores favoritter hos Outside Travels og et agn, vi ofte bruger på vores fisketure i udlandet, når vi vil dække hele vandsøjlen og udløse hug fra stærke rovfisk.
Jiggen er oprindeligt udviklet til slow jigging, men fungerer også rigtig godt som speed jig. Den velafbalancerede krop gør, at jiggen bevarer stabiliteten selv ved hurtigere indspinning og leverer tydelige spark og slag gennem vandet. Perfekt, når fisken ønsker mere tempo, eller når du hurtigt skal affiske større områder.
Under synkefasen bevæger Saltiga SK Jig sig med rotation, flagren og glid, hvilket imiterer en skadet agnfisk. Den uregelmæssige bevægelse er ofte det, der får selv forsigtige fisk til at hugge. Ved indspinning er et enkelt drej med hjulet nok til at få jiggen til at komme til live og begynde at arbejde aggressivt gennem hele vandsøjlen.
Saltiga SK Jig er et meget effektivt valg til tropisk fiskeri efter arter som GT, amberjack og dogtooth tuna, men fungerer også fremragende til let og mellem-tungt dybhavsfiskeri efter eksempelvis torsk og sej.
Farven Orange Gold giver stærk kontrast og en tydelig silhuet og er særligt effektiv på dybere vand, under grumsetere forhold, eller når fiskene reagerer på varme og tydelige farver.
Med vores nøje udvalgte sortiment sørger Outside Travels for, at du fisker med agn, der er testet i virkelige fiskesituationer verden over.
Specifikationer
Vægt: 140 g
Krogstørrelse: 7/0
Farve: Orange Gold
Anvendelse: Slow jigging, speed jigging, tropisk fiskeri og dybhavsfiskeri
