Giant Trevally på flue på Maldiverne – John Kärkis bedste tips

Giant Trevally på flue i Maldiverne er for mange noget af fluefiskeriets største trofæer. Brutale hug i brændingszonen, fisk, der dukker op ud af ingenting, og fights, der tester både udstyr og psyke til det yderste. I denne artikel deler John Kärki ud af sine erfaringer fra flere rejser til Maldiverne med konkrete tips om udstyr, fluevalg, taktik og hvad der faktisk gør forskellen, når drømmefisken først viser sig på lavt vand.

Her gennemgår vi

• Hvordan fisker man Giant Trevally på flue i Maldiverne?
• Hvilket udstyr kræves til GT på flue?
• Hvilke fluer fungerer bedst til Giant Trevally?
• Brændingszonen, laguner og øer – hvor findes GT?
• John Kärki's taktik til Giant Trevally på flue
• Hvordan fighter man en Giant Trevally?
• Tankegangen bag GT-fluefiskeri
• Ofte stillede spørgsmål om Giant Trevally på flue

Hvordan fisker man Giant Trevally med flue på Maldiverne?

Giant Trevally tilhører familien af hestemakreller og er et udpræget toprovdyr i Det Indiske Ocean. Der findes historier om, hvordan de i jagtgrupper får mindre hajer til at forlade revene. Ud over sin aggressive jagtstil har fisken også et exceptionelt godt syn og lever af alt fra multe, bonefish og andre fisk til krabber, rejer og sommetider endda fugle.

I løbet af det seneste årti er stadig flere fluefiskere begyndt at målrette deres fiskeri mod denne brutale art. Giant Trevally, GT, Geet eller Gangster of the Flats. Kært barn har mange navne. Det er måske ikke så mærkeligt. Fisken er berygtet for at knække stænger, rive flueliner over eller rette saltvandskroge ud, som egentlig føles urimeligt stærke.

For John Kärki er meget af charmen netop kombinationen af det visuelle fiskeri og adrenalinen, når det hele sker på få sekunder.

I brændingszonen og på flats handler det i høj grad om at træne øjet. Hvordan fisken bevæger sig langs revkanten, hvordan skygger opfører sig, og hvordan en GT faktisk skiller sig ud, når den først kommer ind over lavt vand. For begynderen tager det som regel lidt tid at lære at se fisken ordentligt, men efter nogle dage begynder øjet at vænne sig til det, og pludselig ser man bevægelserne meget tydeligere.

Meget af fiskeriet foregår ved, at man faktisk ser fisken og kaster præcist efter den. For at øge chancerne for at opdage den gælder det ofte om at have solen i ryggen eller fra siden og forsøge at aflæse fiskens bevægelsesretning, inden kastet foretages.

Hvilket udstyr er nødvendigt til GT på flue?

Denne form for fiskeri stiller høje krav til udstyret og handler i høj grad om overhovedet at have en realistisk chance for at lande fisken, når det hele sker.

Johns grundopsætning består af en klasse #12-stang sammen med et stort fluehjul med kraftig bremse. Fluelinen er oftest en flydeline med en 50 lb-kerne, og forfanget er heldimensioneret til 1 millimeter. Backingen bør være kraftig, gerne omkring 0,50 mm eller fletteline mellem 0,50–0,60 mm.

Det kan lyde overdrevet for den, der ikke tidligere har fisket efter GT, men når hugget først kommer, indser man hurtigt, hvorfor udstyret skal være kompromisløst.

Hugget er ofte brutalt, og selv med kraftigt udstyr er udfaldet langt fra givet.

Hvilke fluer fungerer bedst til Giant Trevally?

Giant Trevally er et udpræget toprovdyr og spiser alt fra krabber langs bunden til store multefisk, der bevæger sig højt i vandsøjlen.

Til sit eget fiskeri bruger John primært større fiskeimitationer på 15–20 centimeter. Farver som sort, lilla og naturfarver fungerer ofte rigtig godt. Fluerne skal samtidig være bundet på stærke saltvandskroge i størrelse 6/0 eller større for at undgå, at krogene rettes ud under fighten.

Samtidig kommer der næsten altid nogle større reje- og krabbeimitationer med i æsken. Men John falder ofte tilbage på fiskeimitationerne, som gennem årene har givet flest fisk.

En enkel tommelfingerregel, han bruger, er at tænke på bundfarven. Mørke fluer over mørk bund og i brændingszonen. Lysere fluer over sandbund i laguner og på flats.

Surfzone, laguner og øer – hvor findes GT?

Surfzone

Den måske mest kendte biotop for Giant Trevally på Maldiverne er surfzonen, de store rev ud mod åbent hav, hvor bølgerne bryder over lavt vand.

Her vader man ofte med solen i ryggen og spejder efter fisk, der stryger langs revkanten. Og tro mig, en GT er ikke ligefrem usynlig, når den kommer ind med sin aggressive attitude. For mange er dette en af de mest visuelle og intense oplevelser, man kan have som fluefisker.

Fiskeriet kræver både fysisk og mental udholdenhed. Bølgerne slår konstant mod revet, samtidig med at du skal levere præcise kast med en klasse #12-stang i tropisk varme.

Grunden til, at GT ofte findes her, er ganske enkel. Når bølger bryder over lavt vand, skabes et uroligt miljø, hvor agnfisk bliver forvirrede. Det er præcis den slags situation, Giant Trevally gerne udnytter.

Laguner og flats

Vi finder også GT i roligere laguner med kridhvidt sand, hvor de går ind og jager mindre bonefish og multer.

Her bliver fiskeriet betydeligt mere visuelt og samtidig mere teknisk. Fisken kan være forsigtig og bliver ofte skræmt af luftkast eller plaskende præsentationer.

På en af Johns seneste rejser fiskede gruppen på en større stime bonefish over sandet, da en stor, mørk skygge pludselig dukkede op i det fjerne.

Pulsen steg med det samme.

Klasse #12-stangen blev taget frem, da det stod klart, at det var en stor GT på jagt. Bonefish-stimen forsvandt hurtigt, da fisken tydeligt viste sin tilstedeværelse, og kastet landede præcis, hvor det skulle.

Desværre var præsentationen ikke god nok. Fisken svømmede roligt væk.
Pyha...

Men sådanne situationer er også det, der gør fiskeriet vanedannende.

Øer

Rundt om øerne finder vi ofte bluefin trevally, men med jævne mellemrum blander større Giant Trevally sig også i legen. Ofte handler det om præcisionskast mod lyse sandpletter eller mindre vegetationskorridorer, hvor fiskene patruljerer.

Mere tid med fluen i vandet øger næsten altid chancerne, og som John selv siger: Fluen i vandet fanger trods alt fisk.

Det sidste tip handler egentlig om mentalitet. Giant Trevally på flue er vanskeligt fiskeri, og nogle dage handler næsten alt om tålmodighed. Du får ikke hver fisk til at tage fluen, og du lander ikke hver fisk, der hugger. Men når alt endelig stemmer, og en GT tager fluen på lavt vand, er det også svært at sammenligne med ret meget andet inden for fluefiskeri.

John Kärkin taktik til Giant Trevally på flue

Når fisken først viser sig, begår man ofte en af de mest almindelige fejl.

At kaste for tæt på.

John forsøger i stedet at aflæse fiskens bevægelsesretning og lægge kastet foran fisken frem for direkte på den. Kast på omkring 20–25 meter er rigeligt, så længe præsentationen er korrekt. Fluen må gerne synke et sekund eller to, før den første indtagning begynder, så fisken når at opdage den på en naturlig måde.

Når en Giant Trevally først reagerer, gælder det derimod om at være beslutsom i indtagningen. John mener, at mange tager fluen hjem for langsomt. Ofte vil fisken have, at fluen flygter, og derfor handler det i høj grad om fart. Selv fisker han gerne fluen hurtigt hjem for at udløse hugget, og når det lykkes, kan der nogle gange gå blot få sekunder, fra fisken ses, til det hele eksploderer.

Det fungerer også godt at blindkaste mod strukturer som større blokke, revkanter eller områder, hvor agnfisk samles. Johns syn på fiskeriet er ret enkelt. Mere tid med fluen i vandet skaber næsten altid flere chancer, og som han selv siger: Fluen i vandet fanger trods alt fisk.

Kast altid mod rokker

Et af Johns mest konkrete tips handler om rokker. Når større sorte rokker bevæger sig ind over lavvandede områder, følger Giant Trevally ofte efter for at samle småfisk og rejer op, som hvirvles op fra bunden.

Det er ikke usædvanligt, at man først ser sandet begynde at bevæge sig, før selve rokken bliver tydelig, og omkring den glimter det nogle gange af mindre trevallyer, der følger med. Ser du en rokke på vej ind over flakket, er det derfor næsten altid tid til at være klar.

Hvordan fighter man en Giant Trevally?

Når alt endelig stemmer, og fisken sidder, begynder næste del af udfordringen.

Fighten.

Der findes flere skoler inden for, hvordan en Giant Trevally skal fights, men ifølge John afgør fiskepladsen ofte, hvor hårdt du er nødt til at gå til den. I brændingszonen skal fisken som regel presses med det samme, fordi koraller og rev hurtigt kan skære både line og forfang over. Her er der sjældent meget tid til at være forsigtig.

På en af Johns seneste rejser huggede en GT, som straks satte kurs mod åbent hav. Backingen lå hele tiden og skrabede mod revkanten, mens fisken fortsatte udad mellem bølgerne. Til sidst blev han nødt til at låse hjulet helt for at forsøge at standse fisken, men trods det fortsatte den med at tage line.

Efter nogle virkelig nervepirrende minutter lykkedes det ham til sidst at få fisken op over revkanten og lande den. Det er svært at slippe sådan en situation, og måske er det også en del af det, der gør GT-fiskeriet så specielt.

Omkring øer og i laguner opstår der ofte færre kritiske situationer, og her er det i mange tilfælde muligt at fighte fisken mere kontrolleret uden den samme risiko for, at linen skæres over mod rev eller koraller.

Tankegangen bag GT-fluefiskeri

At gå efter Giant Trevally med flue er noget, mange drømmer om, men det er også et fiskeri, der kræver tålmodighed.

Lange dage i tropisk varme, stærk vind og tunge stænger får nogle dage til at føles betydeligt længere end andre. Du får ikke hver fisk til at tage fluen, og du lander ikke hver fisk, der hugger. Det er ganske enkelt en del af fiskeriet.

Samtidig er det netop derfor, så mange bliver grebet af GT-fluefiskeri. Når alt endelig går op i en højere enhed, og en stor Giant Trevally tager fluen på lavt vand, er følelsen svær at sammenligne med ret meget andet inden for fluefiskeri.